Forside Nyheder

Her er Apples nye iPads


iPad Air 2


 


Ganske som en lækage fortalte os i går, kommer de to nye iPads til at hedde iPad Air 2 og iPad mini 3.


Begge iPads får Touch ID ombord, men mens iPad mini 3 beholder flip-knappen på siden, ryger den ud på iPad Air 2.


Dette er formentlig for at gøre iPad Air tyndere, og det er i den grad lykkedes. iPad Air er kun 6,1 mm tynd, hvilket gør den til den tyndeste tablet på markedet.


 



 


Skærmen har fået 56% mere anti-refleks, Apple påstår den har den laveste refleksivitet blandt alle tablets i verden. Det skulle gøre den væsentlige nemmere at bruge i solskin.


Som forventet er der kommet en ny chip i iPad Air 2, der er en hurtigere version end A8, der sidder i iPhone. A8X har 3 mia. transistorer ombord, hvilket gør den til en 40% hurtigere CPU og GPU?en er nu 2,5x hurtigere.


Apple lover dog stadig 10 timers batteri på iPad Air 2.


 



 


iPad Air 2 har fået samme kameraer ombord som iPhone 6, hvilket også giver mulighed for burst mode, timelapse og slo-mo. Du kan også tage selfies med frontkameraet i burst mode, så der er gode chancer for at kunne fange mindst ét billede, der fungerer.


Der er nu også to mikrofoner i iPad Air 2, så videoptagelser bliver bedre på lydsiden.


LIgesom iPhone understøtter iPad Air 2 20 LTE-bånd, så man kan bruge den over hele verden.


iPad Air 2 har endelig også fået Touch ID ombord, så man bl.a. kan bruge denne til at verificere køb over nettet med.


Sluttelig kommer iPad Air 2 nu også i den guld-farve, der har været meget populær på iPhone.


Der kommer også en ny iPad mini 3, hvis opdateringer dog primært består i at den også har Touch ID ombord, og kommer i den føromtalte guldfarve.


De danske priser starter ved kr. 3.799,- for iPad Air 2 og kr. 2.999,- for iPad Mini 3.


 



iPad Mini 3

Annonce