Forside Nyheder

Her er første trailer for PlayStation-tv-serien ‘Powers’


 


Så er Sony klar med en trailer til den PlayStation-eksklusive serie ?Powers?


Mens vi stadig venter på at se, hvad der skal ske med de Xbox-eksklusive titler fra Microsoft efter Microsoft Studio er lukket, er Sony kommet på banen med en trailer til sin første PlayStation-eksklusive tv-serie.


Serien er baseret på tegneserien ?Powers?, der handler om de to politi-detektiver Christian Walker og Deena Pilgrim, der har fået den temmelig utaknemmelige opgave at bekæmpe kriminalitet blandt superhelte og superskurke med overmenneskelige kræfter.


Det er Sharlto Copley, den sydafrikanske skuespiller, som mange sikkert husker fra ?District 9?, ?Europa? og ?Elysium?, der spiller Christian Walker, mens Susan Heyward spiller Deena Pilgrim.


Serien rammer PlayStation i december, men den første egentlige trailer for serien er som nævnt blevet vist frem i forbindelse med østkyst-udgaven af Comic-Con-konferencen, der afholdes i New York.


Du kan se traileren her ovenfor.

Annonce