Forside Nyheder

Nye udgaver af Libratone Zipp og Loop

 


 


Libratone opdaterer modellerne Loop og Zipp, så de nu også får Bluetooth-streaming og NFC.


Den danske højttaler-producent Libratone er klar med nye udgaver af modellerne Zipp og Loop.


BT 4.0 aptX giver mulighed for direkte streaming i CD-kvalitet, og med Bluetooth Smart kan enheder forblive parret i timevis og endda dagevis, uden at miste forbindelsen.


Near Field Communication (NFC) gør Bluetooth-parring enkel.


“Selvom vi ser WiFi som den optimale måde at streame musik i hjemmet, har Bluetooth nået et stadie, hvor det giver ekstraværdi til vores højttalere. I kombination med WiFi gør det opsætning og daglig brug endnu nemmere. Libratone brugere kan nu streame musik fra næsten enhver enhed, hvor som helst – hjemme, i sommerhuset eller udendørs”, fortæller Jan McNair, vicedirektør i Libratone.


Den nye WiFi/BT version af Libratones bærbare, batteri-drevne ZIPP højttaler kommer i en ny variant med et håndtag i brunt naturlæder og uld-cover i Salty Grey. Den klassiske version af ZIPP med det sorte læderhåndtag og uld-cover i Pepper Black er også tilgængelig i WiFi/BT version.


WiFi/BT versionen af Libratones trådløse LOOP højttaler til vægge og hylder (fod og vægbeslag er inkluderet i æsken ved køb) kommer i Pepper Black.


 



 


Tilgængelighed



  • Libratone ZIPP WiFi/BT4.0, kr. 2.799,-
  • Libratone LOOP WiFi/BT4.0, kr. 3.399,-

Begge de nye modeller er tilgængelige fra midten af oktober

Annonce