Forside * Nyheder

OSX Yosemite og iOS 8.1 er lanceret

 


I forbindelse med deres pressemøde torsdag aften dansk tid, slap Apple nye versioner af deres systemer løs.


OSX Yosemite har fået nyt grafikdesign, nye funktioner i Spotlight og bedre notifications. Der er også kommet nye funktioner i Safari, som Apple påstår er seks gange hurtigere end deres konkurrenter, og som kan spare batteri, 2 timer på browsing og 3 timer på Netflix. Den kan hentes nu.


Airdrop kan foretages mellem iOS og Yosemite og direkte til Apple TV Og med Continutity skabes der en sammenhæng med handoff mellem alle iOS 8.1- og OSX Yosemite-enheder.


Den nye udgave af iWork, optimeret til de to nye systemer er også blevet lanceret, og kan hentes på mandag gratis. iWork har fået et fladere, mere iOS 8-lignende design, med en række nye funktioner.


iOS 8.1, der understøtter den nye iCloud Drive-funktion, hvor fotos f.eks. synkroniseres på tværs af alle enheder, er også blevet lanceret. iOS 8.1 indeholder også Apple Pay og kan hentes fra på mandag.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.