Smarture på vej fra Microsoft og FitBit


Dette er ikke Microsofts ur, men et koncept af die-smartwatch.de


 


Der er nogle firmaer, der ikke vil finde sig i en formatkrig på smarturs-området.


Hvor Android Wear-urene og Apple Watch-urene udelukkende vil arbejde sammen med Android og iOS, ser det nu ud som om, der er multi-platforms-smarture på vej fra flere sider.


En af dem er sjovt nok Microsoft, der ifølge Forbes kan være klar med et smartur inden for blot få uger.


Angiveligt skulle uret være en del af Satya Nadellas tværgående strategi på mobilfronten, hvor Microsoft-produkter ikke bare er til Windows Phone. Microsoft-uret skulle altså kunne fungere med såvel iOS og Android som Windows Phone.


Derudover skulle dem have en passiv pulsmåler ombord, der ikke slider lige så meget på batteriet som konkurrenternes, og i det hele taget skulle batteriet være en konkurrence-parameter, idet uret skulle kunne holde to dage på en opladning.


 



 


Samtidig skriver The Verge, at der er blevet lækket marketingmaterialer (se bill.) for et nyt smartur fra FitBit, der skulle kunne måle puls, kalorieforbrænding, skridt og GPS-lokation helt uden brug af en smartphone.


Ønsker man at kombinere det med en smartphone, kan man angiveligt også få notifikationer på uret og styre musik fra det.


Uret hedder Surge, og er formentlig en af årsagerne til, at FitBit ikke har tænkt sig at samarbejde med Apple om Apple Watch lige med det samme.

Annonce