Forside Indhold og distribution Musik

Smugkig på Musaic multirum musiksystem


 


På HiFi-udstillingen i København mødte vi en ægte verdenspremiere. Et nyt multirum musiksystem der først lanceres på CES til januar. Her et smugkig.


Engelske Musaic gik ind i multirum musiksystem via crowdfunding-portalen Kickstarter. De havde ideer til hvordan de kunne bygge et sonos-agtigt system, med med 24-bit highend streaming.


Resultatet fik vi et smugkig på under HiFi-udstillingen i København, hvor folkene bag havde medbragt de første samples fra produktionen.


En ægte verdenspremiere, det er første gang de viser produkterne frem offentligt. Den officielle lancering er på CES-udstillingen til januar i Las Vegas.


 


 




Galleri: Musaic. Foto: recordere.dk


 


 


Musaic enheder


Systemet består lige nu af musikafspillerne:



  • Musaic MP5 Music Player
  • Musaic MP10 Music Player

Begge er stereo streaming-højttalere. MP5 har to fuldtone-enheder og yder 36 watt RMS, mens MP10 udover to fuldtone-enheder også har en subwoofer.


Mosaic afspiller MP3, AAC og lossless i WAV, FLAC, AIFF og ALAC. Via WiFi er det muligt at streame highend 24-bit studio-masters op til 24 Bit/192kHz.


De er også på vej med en streaming-boks for tilslutning til stereo-anlægget.


 


 



 


 


Smart Home


Musaic går skridtet videre end blot musik. De integrerer sig med home automation systemer.


Allerede nu kan Musaic styre lysdæmpere, pærer og kontakter fra mærket LightwaveRF, men der arbejdes på integration af andre mærker.


De er en del af industri-alliancen AllSeen Alliance, der drives af Linux Foundation. Her er Musaic med sammen med brands som Qualcomm, HTC, AT&T Digital Life, LG, Panasonic, Haier, Cisco, D-Link, Sharp. LIFX og Wigwag.


Integrationen gør at andre ting i hjemmet kan arbejde sammen med musikken. Eksempelvis vækning om morgenen med sød musik og et lys der langsomt tændes.


En anden funktion kunne være at en vægkontakt til automationen kunne tænde for musikken, eksempelvis fra en bestemt netradio med en forudvalgt lydstyrke. 


 


Bluetooth og WiFi


Det er også muligt at streame direkte til en højttaler via Bluetooth.


En Musaic-højttaler der modtager et Bluetooth-signal, kan omforme dette til WiFi-streaming til de øvrige højttalere.


På den måde kan en gæst med en smartphone eller tablet, spille multirum musik blot over en Bluetooth forbindelse.


Højttalerne kan også spille musik streamet fra PCs, Macs, NAS og UPnp/DLNA servere.


 


Streaming-tjenester og internet-radio


Herhjemme vil Musiac ved lanceringen understøtte musik-streaming fra Spotify og Napster. Men ingen Deezer eller Wimp (endnu).


Udover det er der Grooveshark, Aupeo, Rhapsody, iHeartRadio, SomaFM, Murfie og TuneIn, som kan benyttes i det omfang at der er/kommer adgang til dem.


Der er adgang til mere end 20.000 internet radio-stationer.


 


 





Musaic App fås til Android og Apple. Foto: recordere.dk



 


 


Apps


Ved lanceringen vil der være apps/programmer til Apple-enheder, Android, PC og Mac.


 


Pris og tilgængelighed


Pris og tilgængelighed må vi vente med. Som nævnt kommer det først til næste år, efter den officielle lancering på CES-udstillingen til januar.


Det ventes at komme til salg i Danmark.

Annonce