Forside Nyheder

YouSee Mobil først med fri EU-roaming til private




Foto: recordere.dk



 


Som de første på det danske private marked lancerer YouSee Mobil fri roaming på tale i hele EU.


Det ventes at Europa-Parlamentet på et tidspunkt vedtager, at samtaler imellem danske numre skal koste det samme, uanset hvor i EU man befinder dig.


Selvom denne regulering endnu ikke er vedtaget, er teleselskaberne begyndt at røre på sig, og nu er YouSee Mobil klar med et tilbud til private:


Fri tale i hele EU samt Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein.


“Vi har altid haft fokus på udenlandstelefoni i vores abonnementer, hvor man frit kan ringe i fem af de inkluderede timer til 70 forskellige lande – et populært koncept som 1/3 af vores kunder gør brug af. Derfor er det naturligt, at vi bygger videre og sætte talen helt fri i EU, når man rejser”, fortæller René Brøchner, direktør for YouSee.


Forud for dette nye abonnement har YouSee har undersøgt sine kunders mobilforbrug i udlandet.


Resultatet var 82% havde rejst inden for det seneste år, med Europa og Norden som de foretrukne destinationer. Men 69% af de forespugte brugte sjældent mobilen i udlandet, med begrundelsen at det var for dyrt. 93% sagde at de ville ringe mere, hvis priserne var lig de danske.


“Vores kunder er både prisbevidste og rejser ofte. Det skal vi imødekomme. Konkurrencen på markedet er ganske enkelt for hård til, at vi kan ignorere kundernes behov. Med vores nye roamingkoncept skiller vi os klart ud. Vi kalder det ægte roaming, fordi du ikke behøver at tænke over, hvor i EU du ringer fra, eller hvem i EU du ringer til”, slutter René Brøchner.


Abonnementet koster kr. 299/måned og inkluderer et ekstra SIM-kort til mobildata på tablet. 


 







Fakta om abonnementet


Abonnementet, der sætter talen fri i hele Europa, hedder Stor+ Europa og indeholder bl.a.:



  • Fri tale, SMS, MMS og 12 GB data i Danmark
  • Timer, SMS samt 100 MB data kan frit bruges til alle numre indenfor EU, når du rejser i EU samt Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein
  • 5 timers tale fra Danmark til 70 forskellige lande
  • Fri adgang til YouSee Play Musik
  • En valgfri film på YouSee Play hver måned
  • Mobilt internet til din tablet med datadelingskort
  • Pris 299,- Kampagne frem til 2. november med “Halv pris 1. måned” og “1 kr. i oprettelse”

Annonce