Forside Nyheder

Nokias sorte boks gemte på en “iPad Mini”


 


Comeback på mobil-fronten: Nokia åbnede deres sorte boks, og ud kom en iPad Mini lignende Android tablet.


Nokia havde noget i ærmet i dag, og det nye var en Android tablet kaldet N1.


En tablet der designmæssigt minder meget om den seneste Apple iPad Mini, og kommer med en skærmstørrelse på 7,9″.


Kamera er 8 Mpixel bagpå og 5 Mpixel på fronten, og der er stereo-højttalere i bunden. Skærmen er 2048 x 1536 pixels.


Nokia N1 er blandt de første Android-tablets til at tage den nye USB-port Type C i brug. På den port kan stikket vendes, så slut med at fumle med hvordan USB-kablet skal vende.


Tykkelsen er 6,9 mm og den vejer 318 gram.


Indeni er der en 64-bit 2.4 Ghz quad-core Intel Atom Z3580 processor, med 2GB RAM og 32GB flashram.


Prisen er $250, så omregnet til danske forhold vil det nok være en pris lige omkring de 2000 kroner.


Nokia N1 får premiere i Kina i begyndelsen af det nye år, og derefter følger Rusland og Europa.


 



 



 



 


 

Annonce