Forside Nyheder

Philips Android 4K flagskibs-tv





 


Philips er klar med årets flagskibe indenfor deres Android-baserede 4K UHD TV.


Philips nye flagskibs-tv på 65″ byder på 4K-opløsning, Android og Ambilight, med stor processorkraft, Google Chrome-browser og adgang til Google Play.


Ambilight i denne model kaster de matchende farver op på bagvæggen i alle fire retninger, og kan kombineres med Philips’ Hue-pærer, så farverne følger med i stuens lamper.


Udover direkte adgang til indholdet på Google Play, så er der også adgang til Philips’ CloudTV:


“Cloud giver også adgang til spil og kan gemme sikkerhedskopier af data samt dele indhold via Dropbox – Cloud Explorer er navnet hér – med familie og venner. En app giver adgang til en oversigt over, hvad du har gemt i din personlige sky, og du får gratis fire GB lagerkapacitet med”, fortæller salgsdirektør i TP Vision, Henrik Kyhl.


Der er 1,6 GB lagerkapacitet indbygget og mulighed for at slutte en USB-hardisk til. Lagerkapaciteten gør det muligt at optage programmer. Du kan også se ét program og optage et andet.


En trådløs subwoofer sørger for dybbassen.


Andre features er: 3D med aktive briller, Wi-Fi Miracast, som billedet fra computeren eller tabletten kan spejles på tv-skærmen, MultiRoom Wieving er en streaming-mulighed som giver dig frihed i hjemmet: Du kan  eksempelvis forlade sofaen og se resten af programmet eller optagelsen på tv’et i soveværelset eller et andet fjernsyn i hjemmet.


Der er også adgang til mail, Facebook, Skype og Twitter på skærmen, mens du ser tv, og to personer kan samtidig game på skærmen. Der er en fjernbetjening, som også kan bruges til at pege med eller skrive på. TV’et forstår også talte kommandoer.


 


To billigere alternativer


Hvis du vil betale lidt mindre for en stor tv-oplevelse i sofaen, så har Philips også to andre muligheder:


9109 hedder en anden model, som rummer mange af de samme features som topmodellen 9809. Desuden findes 9109 i to skærmstørrelser.


9000-serien er samtidig Philips første TV med Spotify Connect, så du kan streame musik fra din smartphone eller tablet direkte til fjernsynets højtalere.


 


Pris og tilgængelighed



  • Philips 65PUS9809 koster kr. 39.999,-
  • Philips 65PUS9109 koster kr. 29.999,-
  • Philips 55PUS9109 koster kr. 19.999,-

Er klar til salg nu.



 

Annonce