Forside Nyheder

Skiftet fra iPhone? – Sådan afmeldes iMessage


 


Sådan afmeldes Apple iMessage SMS-erstatning, når SIM-kortet flyttes til et andet mærke telefon.


Apples egen iMessage kan erstatte SMS-beskeder internt imellem Apple-enheder. Beskederne blander sig med SMS, men går via Apples egne servere istedet for via teleselskabernes SMS-servere.


En af fordelene ved iMessage er at beskederne udveksles her og nu, og ikke skal igennem køen hos teleselskaberne. Selvom SMS normalt også går hurtigt, kan der også ind imellem opleves forsinkelser på beskederne.


Som med andre af nettets chat-programmer kan man se når modtageren har læst beskeden, og se hvornår den besvares.


Så på mange måder kan iMessage være et bedre alternativ til SMS, pånær når iPhone ikke længere er aktiv. For flyttes nummeret (SIM-kortet) over i en telefon fra et andet fabrikat, kan man risikere at miste beskeder.


iMessage-systemet vil tro at iPhone blot er slukket, og holde beskederne til telefonen tilbage, i forventning om at de kan afleveres senere. Det har givet tidligere iPhone-brugere grå hår i hovedet.


Men nu har Apple lavet en tjeneste, hvor iMessage kan afmeldes for telefonnummeret.


Det er et simpelt system hvor der vælges land (Danmark) og indtastes telefonnummeret der skal afmeldes. Herefter kommer en SMS med en kode, der indtastes på siden, hvorefter det telefonnummer pilles ud af iMessage-systemet.


Afmeld Apple iMessage her

Annonce