Forside Tests

TEST: Honor 6 Android smartphone




Foto: Huawei Honor 6 i monolit design



 


TEST: Honor 6 Android smartphone


Det er ikke kun OnePlus One der kan levere interessante smartphones til under 2.500 kr. Huawei har også lanceret et lavpris-mærke, som kun kan købes online, og det er ikke tosset.


Kinesiske Huawei er stadig ikke det meste kendte brand i folkemunde, men de har haft stor succes med deres Ascend serie, og nu vi de også have en bid af det voksende marked for lavpris smartphones med høj ydelse og kvalitet.


Derfor annonceredede Huawei i oktober deres nye brand Honor, der skal tage kampen op med bl.a. OnePlus One og Oppo, der har stor succes med godt ydende telefoner til under 2.500,00 kr.


 


 


Video-gennemgang



 


 


Hvad er Honor 6?


Honor 6 er en Android Smartphone med 5 tommer skærm med Full HD opløsning (1080×1920 pixel) med en pixeltæthed på 445 ppi. Skærmen er i øvrigt en IPS LCD der kan gengive 16 mio. farver.


Honor 6 bruger en 8 core CPU, der består af en Quad-core 1.7 GHz Cortex-A15 og en quad-core 1.3 GHz Cortex-A7 med hele 3Gb ram. Telefonen har også et Mali-T628 MP4 grafikchipset, som giver høj ydelse til spil og film.


Desuden er Honor 6 en af de første smartphones med cat 6 LTE, der tilbyder hastigheder på op til 300 Mbps på 4G netværk, når de er klar til det. Og så har den trådløst netværk med 802.11 a/b/g/n. D en har også Bluetooth 4.0 med A2DP.


På kamerasiden har Honor 6 et 13 megapixel kamera på bagsiden og et 5 megapixel kamera til selfies og videochat.


Honor 6 kommer i Danmark med 16 GB hukommelse, og med plads til et MicroSD så man kan udvide pladsen ved behov. Dog ikke større MicroSD kort end 64 GB.


Så kigger man på specifikationerne, så er Huawei Honor 6 et monster, der er klar til at tage kampen op mod både Samsung og LG’s topmodeller.


 


 




Galleri: Sådan ser Honor 6 ud


 


 


Udpakning og hvad får man med?


Huawei Honor 6 kommer i en flot turkis kasse, der udover telefonen indeholder en USB lader og et Micro USB kabel, som kan bruges til opladning eller synkronisering mellem computer og telefon. Desuden medfølger der en lille manual.


Honor 6 kommer i sort eller hvid, og vi testede den sorte.


Designet er simpelt på den elegante måde, og kigger man overordnet på designet, er der ingen tvivl om at iPhone 4 og 5 har været inspirationskilde, og det er absolut ikke en dårlig ting.


Telefonens front har ingen fysiske knapper, og består udover den 5 tommer store skærm af 5 MP kameraet til videoopkald. I højre side af telefonen finder man volume op/ned og on/off knap, ligesom man finder et låg, der skjuler adgangen til Micro SIM og MicroSD.


På toppen af telefonen finder man audio stik, og på bagsiden finder man udover 13 megapixel kamera en Dual LED flash og en højttaler til konferencekald og musik.


Det meste af telefonen er plastik, men føles ikke billigt. Bagsiden har glas-look, og giver giver telefonen et elegant monolit udseende.


Selvom det er en stor telefon føles den ikke enorm at holde i hånden. Og selv med 5 tommer skærm kunne jeg nå det meste af skærmen med samme hånd som jeg holdt telefonen med, men tog mig selv i flere gange at bruge to hænder. Det gør jeg dog også på min 4.7 tommer iPhone 6.


Honor 6 bruger Huaweis eget skin til Android, der helt fjerner app skærmen, men i stedet viser det hele som ikoner og foldere på startskærmene.


Det er en smagssag om man kan lide disse skins, men gudskelov kan man jo altid vælge at smide sit eget skin eller sin helt egen launcher på operativsystemet.


Personligt kunne jeg godt lide Huaweis startskærm, fordi jeg som iOS bruger let forstod hvordan jeg satte mine skærme og foldere op så de passede mig, og de er ihvertfald ikke så rodede som f.eks Samsung.


Honor 6 kører Android 4.4.2 KitKat, og Huawei fortæller os at de ikke regner med Android 5 Lollipop på Honor 6 før til næste år.


 


 






 


 


Skærm og video


Telefonens skærm er meget klar og lysstærk, og den høje opløsning giver en rigtig god billedkvalitet når man f.eks. spiller eller ser video.


Vi testede skærmens opdateringshastighed med bl.a. bilspillet Asphalt 8, og var ret imponerede over den ydelse som telefonen gav.


Ikoner og og programmer står knivskarpt, og betragtningsvinklen på skærmen er god og selv i skarp sollys stod skærmen let læselig. Til gengæld kunne der god være lidt problemer med at se kontrasten på symbolerne på det indbyggede Swype tastatur. Så der måtte jeg have brillerne på, for at se de små tegn. Ligesom spaceknappen på Swype tastaturet var så lille, at jeg efter nogle timer besluttede mig for at skifte til Swift tastatur fra Google Play Store.


Vi testede video med mp4 filer og YouSee Play’s android app, og begge præsenterede flot video i en kvalitet som var fuld ud tilfredsstillende. Og den eksterne højttaler kunne sagtens underholde med sin mono-lyd.


 


 






 


 


God dækning på mobil og WIFI


Recordere.dk har testet telefonen med Telenor og YouSee mobil, og da telefonen blev annonceret var der flere der var bekymrede for om telefonens 4G/LTE bånd var understøttet af TDC’s netværk. Der kan vi berolige. Vi 4G på både TDC og Telenor.


På YouSee/TDC 4G fik vi 40 Mbps i download, så selvom der er langt op til de 300 Mbps som telefonen kan klare med cat 6 LTE, så var antennemodtagelsen rigtigt god.


På WIFI kan kunne jeg vride 85 Mbps ud i af min ellers 300 Mbit forbindelse. Og det på et 5Ghz netværk. Havde nok håbet på lidt mere, men træerne vokser jo ikke altid ind i himlen.


En ting jeg savner omkring forbindelser er NFC som efterhånden er standard på de fleste Android Smartphones, og som også konkurrenten fra OnePlus One har.


Samtale kvalitet på telefoni er acceptabel, selvom stemmen i den anden ende til tider godt kunne være skinger.


 


 


Flot batteritid


Vi gav Honor 6 den hårde behandling, og brugte den ganske flittigt, og alligevel havde vi ingen problemer med at holde batteri en hel arbejdsdag. Og vi havde flere gange over 20% tilbage når vi satte den til opladning.


Telefonen har også et kraftigt 3100 mAh batteri, som ifølge specifikationerne skulle kunne klare to dage mellem opladningerne. Det tror jeg også den kan, hvis man ikke er hardcore video / spil forbruger.


 



 




Galleri: Billeder taget med Huawei Honor 6


 


 


Rigtigt godt kamera


Det indbyggede 13 megapixel kamera tager nogle rigtigt gode billeder, og kontrast og farver er yderst imponerende af en telefon til 2.500 kr. Kameraet er er fra Sony, som er kendt for at lave nogle af de bedste kameraer i små størrelser.


Videoen er også flot i farver og kontrast, og kan optage i op til 1080p. Jeg optog video i både 720p og 1080p, og syntes at kvaliteten på video var bedst i 720p.


Vi har lavet et lille galleri af billeder der taget med telefonen.


 


 



 


 


Konklusion


Huawei Honor 6 er på alle måde en god smartphone, hvis man vil have en Android med hestekræfter, og ikke vil ofre 4-5.000 kr.


For 2.500 får man masser af saft og kraft, og en telefon som har adgang til Androids store programbibliotek. Og Honor kan på de fleste områder sagtens konkurrere med selv de store mærker.


I direkte i konkurrence med OnePlus One er der dødt løb, for OnePlus One har NFC og CyanogenMod, men Honor 6 tager bedre billeder. Så det er op til den enkelte hvad de prioriterer.


Den helt store fordel ved Honor 6 mod OnePlus One, er at du kan bestille den i dag, og have den i løbet af et par dage. Der har OnePlus One stadig store problemer. med leverancerne


Honor 6 fås i sort og hvid og koster kr. 2.499,- og sælges kun online. Lige nu eksklusivt komplett.dk, senere hos andre online-forhandlere også.


 


 







Honor 6 specifikationer



  • Skærm: IPS LCD Full HD 1920 x 1080 pixels ? JDI Incell 5.0″
  • Processor: Kirin 920 octa-core 1,7 GHz
  • Størrelse: 139,6 x 69,7 x 7,5 mm
  • Vægt: 130 gram
  • Kamera 13 megapixels (Sony BSI sensor) F 2.0 Aperture, dual LED
  • Frontkamera F2.4 Aperture, 88 gr vidvinkel
  • Sensorer: Kompas, G Sensor, Gyroskop
  • Netværk: 4G LTE Cat 6 + Wi-Fi & Bluetooth
  • Hukommelse: 3 GB RAM + 16 GB hukommelse
  • Udvidelse: MicroSD op til 64 GB
  • Operativsystem: Anddroid 4.4.2 KitKat


 

Annonce