Forside Produkter Connected Home

Glem Ambilight. TV-serien styrer selv Hue-pærene


TV-serien har en app der kan styre Philips Hue pærer.


 


Snart kan film og tv-serier selv skabe effektlys vha. pærer fra Philips Hue. Første tv-serie klar.


Hvis du har kigget på Philips fladskærms-tv, eller måske selv har et stående derhjemme, så kender du nok allerede Ambilight.


Det er Philips effektlys, som kaster lys ind på bagvæggen, der skifter farve efter indholdet på selve tv-skærmen.


Men Philips har også deres serie af intelligente pærer til hjemmet kaldet Hue, som både kan benyttes alene eller sammen med Ambilight på nyere Philips TV.


Se også: Philips Ambilight styrer Hue-pærene.


 


TV-serie styrer selv Hue-pærene uden Ambilight


Det som folkene bag tv-serien “12 Monkeys” har fundet på, er at bygge en slags Ambilight ind i selve tv-serien.


Så det er instruktøren af tv-serien, der bestemmer hvordan stemningslyset i rummet skal være, og dette helt uden et Philips TV eller Philips Ambilight.


Igennem hele tv-seriens 13 afsnit er et “light-track” (lys kommandoer) der kan skabe den rigtige stemning i forhold til serien.


Selve styringen af lyset sker igennem en særlig app (Syfy Sync app) udviklet til formålet. Den app tager kontrol over hjemmets Hue-pærer, og via et indlagt “spor” i lyden til tv-serien, så ved app’en hvordan lyset skal gengives.


Så det er måske ikke så elegant i forhold til et automatisk ambilight indbygget i TV’et. Til gengæld følger lyset den stemning som instruktøren ønsker frem i en given scene, fremfor at det bare er noget “tilfældigt”.


TV-serien “12 Monkeys” har premiere i USA til januar, og er i første omgang ikke tilgængelig i Danmark. Men hvem ved, måske der kommer flere film og tv-serier, der udvider oplevelsen på denne måde.

Annonce