Forside Nyheder

Snart kan du bede Google om at styre hjemmet





Det er allerede cool nok at man kan fjernstyre lyssætning og musikafspilning i hjemmet fra smartphonen.


Men står det til Google, er det blot begyndelsen, og vejen frem er at man ikke engang skal bruge fingrene.


Google er nemlig begyndt at integrere styring af netopkoblede ting i hjemmet i deres Google Now-app, der for et par måneder siden gik i beta med en version, der kan forstå dansk.


Ifølge Droid-Life er Google Now nu i stand til at modtage talte kommandoer til den intelligente termostat fra Nest, som Google ejer. Man kan med andre ord bede om at få sat en temperatur i hjemmet ved blot at tale til sin smartphone.


Nest kan svare på forespørgslen på et af de ?kort?, som Google Now benytter sig af, for eksempel med en bekræftelse.


Nest fungerer ikke i Danmark endnu, men funktionen viser klart, at Google mener det alvorligt, når de siger, at de vil være en spiller på det blomstrende ?Internet of Things?.


Læs mere HER.

Annonce