Forside Nyheder

Logitech vil samle hjemmets automatisering





 


Logitech har med deres Harmony-serie altid forsøgt at få alting til at ske med et klik på en fjernbetjenings-knap.


Men nu går de skridtet videre. Harmony-serien har allerede adgang til styring af flere end 270.000 forskellige devices (ifølge Logitech), og nu åbner Logitech op for, at alle disse kan blive tættere integreret.


Det sker gennem udviklingen af et API, som udviklere kan bruge til at forbinde de mange enheder, så man med Logitechs eget eksempel kan få ens Philips Hue-lamper til at dæmpe sig, når man starter en film på en Apple TV forbundet til et Samsung-fjernsyn.


Logitech arbejder sammen med partnere som bl.a. IFTTT (If This Then That), SmartThings, UBI og Playtabase for at få tingene bedre forbundet. Du kan læse mere på Logitechs blog.

Annonce