Forside Indhold og distribution Film

Lukker Netflix af nu? Grænsebomme dukker op


 


Netflix kan være begyndt at lukke smuthullerne, så det bliver sværere at se med på deres streaming-tjeneste, på tværs af landegrænser.


Netflix kan være i færd med at blokere for abonnenter der benytter streaming-tjenesten uregelmæssigt. Dvs. ser med fra udlandet, på tværs af landegrænser.


Allerede længe inden Netflix kom til Danmark, der så flere danskere med på den amerikanske Netflix, ved at omgå den geografiske blokering.


Det kunne lade sig gøre igennem en proxy-tjeneste, der sendte trafikken igennem en server i det land man gerne ville se Netflix fra, og så var der åbent til det forjættede land.


Men nu lukkes hullerne et for et, og de skridt ser ud til at blive gjort i selve afspillerne. Altså de programmer der kører ude på smartphones, tablets, spillekonsoller, streaming-bokse, smart tv osv.


 



Efter en opdatering af Apple TV i november 2014, der begyndte Netflix på Apple TV at blokere for DNS-tjenesten OverPlay VPN, mens andre som UnblockUS virkede endnu dengang. Foto: recordere.dk


 


De første tegn på “grænsebomme” i november


Allerede tilbage i november så vi de første tegn på dette. Efter en opdatering af Apple TV, der begyndte Netflix pludselig at blokere for DNS-tjenesten OverPlay.net.


Brugere af Overplay.net på Apple TV blev mødt af teksten: “Netflix er ikke tilgængelig, hvor du befinder dig. Du kan finde flere oplysninger og hjælp på support.netflix.com/en/node/277”.


Et opslag på den side viste “fejl”-beskrivelsen:


“This error indicates that you’re trying to stream to a country or region Netflix does not yet support. You may also see the error message “Netflix has not come to this part of the world yet.” or “Sorry, Netflix is not available in your country yet”.


Denne meddelelse kom på Apple TV opdateret med den seneste software, og blev vist når brugerne fortsøgte at afspille et Netflix-program.


Men ændringen kom i forbindelse med opdateringen, og Apple TV brugere der endnu ikke har opdateret deres Apple TV, kan fortsat se Netflix på tværs af landegrænser via Overplay.net.


Nu fortæller TorrentFreak om tilsvarende problemer med VPN-tjenesten TorGuard, og tjenesten UnblockUS, der er populær blandt danske Netflix-brugere, melder om problemer med deres service igennem Netflix til Android.


 


Opdatering


Netflix afviser: Historien er en and

Annonce