Forside Nyheder

Apple dropper kabel-tv-samarbejde

Det ser ikke ud til, at det bliver kabel-tv, der udgør indholdet i et eventuelt tv fra Apple.

Indtil nu har rygterne om et tv-apparat eller en tv-tjeneste fra Apple gået på, at de ville samarbejde med de store, amerikanske kabel-tv-selskaber, sådan at tv?et nærmest har en indbygget kabel-tv boks.

Nu skriver Re/Code imidlertid, at Apple har droppet idéen og i stedet vil samarbejde direkte med indholdsudbyderne. Det gør de allerede, når det gælder udbydernes apps på Apple TV, f.eks. med i denne sammenhæng skulle der altså også blive tale om live-feeds fra tv-kanaler. Apples aftaler laves blot med tv-kanalerne selv.

Apple er tilsyneladende blevet inspireret af Sling TV, der blev annonceret i forbindelse med CES. Det er en tjeneste fra folkene bag Slingbox, hvor man kan få et lille udvalg af tv-kanaler med oven i en mere almindelig streamingboks.

Hvis Apple ender med at gå den vej, er der en bedre chance for, at man i Danmark kan DNS/VPN-snyde sig til at kigge med.

Annonce