Forside Nyheder

L’EASY overtager (resten af) Wupti


L’EASY og Wupti deler allerede lager og distribution i dag. Foto: recordere.dk

 

Ejer af L’EASY, den fynske leverandør af elektronik og hvidevarer, har været på opkøb og overtager Wupti. Næste skridt er salg til udlandet.

Internetforhandleren Wupti, der leverer elektronik og hvidevarer til danskerne, bliver nu 100 fynsk. Det skriver Fyens Stifttidende.

Det er rigmanden Niels Thorborg og hans forretning L’Easy (drevet af 3C Retail) der overtager medejers aktier i Wupti.

Internetbutikken Wupti blev skabt af det østjyske elselskab NRGi, og fik senere Niels Thorborg som medejer. I 2011 overtog L’EASY (3C Retail) kontrollen med selskabet og flyttede det til Odense.

Siden dengang har det været “Peter” og de gule L’EASY biler der har leveret varer fra begge butikker.

“Det er en naturlig fortsættelse, at  nu overtage det fulde ejerskab, og det gør vi blandt andet med sigte på, at Wupti.com i fremtiden skal ekspandere internationalt”, fortæller Niels Thorborg i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Partnerskabet med Nrgi har været aldelse professionelt og inspirerende , og vi har i fællesskab gjort Wupti.com til et stærkt og markant dansk brand”.

Wupti.com står nu foran en udvidelse, og skal til også at sælge varer til udlandet.

Annonce