Forside Baggrund

Streaming og vinyl går frem. CD og download tilbage

-

 

Musikstreaming og vinyl er i fremgang, og det er gode nyheder for de danske musikselskaber.

De digitale satsninger belønnes nu af forbrugerne. Sådan indleder musikselskabernes brancheorganisationen IFPI beretningen over over 2014.

I 2014 omsatte musikselskaberne for 437 mio. kr. Det er en vækst på 1,8 % i forhold til 2013 og samtidig den højeste omsætning siden 2010.

Væksten skyldes en øget omsætning fra streamingtjenesterne, der i 2014 stod for hele 58,5 % af det samlede marked for salg af indspillet musik. Streaming omsatte for 256 millioner kroner, og indtægterne fra tjenester som Spotify, WiMP, Play og Deezer er dermed vokset med 50,5 % på et år.

 


Kilde: IFPI

 

CD og download går tilbage

Den samlede vækst sker på trods af en nedgang i salget af både cd?er og downloads.

Omsætningen fra cd-salg faldt i 2014 med 26,7 % og står nu for blot 23,8 % af den samlede omsætning. Samtidig faldt download med hele 36,1 % og udgør blot 15,8 % af markedet.

Vinyl oplever derimod en vækst på 27,9 %, omend formatet i det samlede billede udgør en niche med 1,7 % af indtægterne fra indspillet musik.

 

 
Kilde: IFPI

 

På rette vej

Musikbranchen ser udviklingen i 2014 som et tilsagn om, at de er på rette kurs.

?Musikbranchen har gennemgået en hæsblæsende udvikling i løbet af de seneste år. Men uanset hvor meget det har stormet på vores kontorer, har vi hele tiden haft øjnene rettet mod at give forbrugerne gode digitale muligheder”, fortæller Henrik Daldorph, bestyrelsesformand i IFPI, og fortsætter:

. Vi har slået en del kolbøtter undervejs, men den fortsatte vækst i branchen giver os en tro på, at vi er på rette vej.?

 


Kilde: IFPI

 

Fokus på nye forretningsområder

Ud over satsningen på digitale tjenester har musikselskaberne de sidste år foldet deres forretningsområder ud og skabt nye indtægtskilder.

Derfor offentliggør IFPI for første gang omsætningstal fra musikselskabernes øvrige indtægtsområder. De viser, at branchen ved siden af det traditionelle salg af musik omsatte for 85,3 mio. kr. inden for områder som kommercielle partnerskaber, koncertvirksomhed og eksport af musik.

?Musikken har en større værdi i samfundet, end musikselskabernes økonomi umiddelbart viser. Derfor har vi et godt udgangspunkt for at optimere indtægterne til musikselskaberne og de musikere, vi samarbejder med. Det gør vi blandt andet ved at være mere åbne over for det øvrige erhvervslivs behov”, slutter Henrik Daldorph.

 

Se også: Nøgletal fra danske musikselskaber 2014 

Annonce