Forside Nyheder

Facebook vil slås med YouTube

-

Facebook har netop annonceret et tiltag, der er i direkte konkurrence med YouTube.

Det skete, da Mark Zuckerberg gik på scenen og åbnede udviklerkonferencen F8 onsdag.

Her blev det annonceret, at videoer, som Facebook-brugere lægger op på deres profil, nu også vil kunne placeres andre steder. Det sidste er noget af det, som YouTube har levet højt på. Det primære måde, YouTube får trafik på, er netop ved at folk linker til YouTube-videoer i alt fra emails over tweets til?nåja?Facebook-profiler.

Med andre ord vil Facebook sørge for, at deres brugere ikke længere bruger YouTube til at lagre deres video, men at det gøres på Facebooks servere, og at man linker dertil i stedet for.

For at understøtte dette, har Facebook annonceret en player, der meget nemt kan embeddes på websider, blogs, forum-posts og så videre. Man skal blot kopiere en lille bid kode, ligesom det sker på YouTube.

Du kan naturligvis også gøre det med videoer, du ikke selv har lagt op, men blot opdager på Facebook.

Annonce