Forside Nyheder

Google arbejder på VR-udgave af Android

-

Allerede nu kan du i princippet bruge Android i Virtual Reality-briller.

Både Samsungs GEAR VR og Googles egen, billige Cardboard-brille (bill.) understøtter, at du bruger en Android-smartphone til at gå ind i en virtuel verden med.

Men Google vil også gerne have en fod indenfor, når det gælder VR-briller, der ikke benytter en smartphone som skærm, såsom Oculus Rift eller Sonys Project Morpheus eller HTC Vive.

Derfor har de ifølge Wall Street Journal sat et ?lille? hold (under 100 mand ifølge avisen) til at udvikle en udgave af Android, der kan køre inde i de mere proprietære brille-modeller.

Idéen er angiveligt, at Android-udviklere skal kunne lave apps, der også har en VR-del, eller som er direkte rettet mod VR-briller.

Google har ellers allermest satset på Augmented Reality (AR) fremfor VR med deres projekter som Glass og deres opkøb af firmaet Magic Leap.

Annonce