Forside Nyheder

Harman overtager B&Os lydsystemer til biler

-


B&O fortæller her om lydsystemet i en Aston Martin Vantage Roadster V12. Video: recordere.dk

 

Bang & Olufsen overdrager sine aktiviteter på Automotive-området til Harman.

Bang & Olufsen afhænder nu forretningen for “bilstereo”. Lydsystemer til biler, det såkaldte Automotive område.

Køber er Harman International, firmaet bag brands som Harman Kardon, JBL, AKG, Lexicon, Mark Levinson og Infinity.

“HARMANs position som markedsleder inden for audio- og infotainmentløsninger i bilindustrien vil blive kombineret med styrken fra Bang & Olufsens brands”, lyder det fra adm. direktør i B&O Tue Mantoni, der fortsætter:

“Vi mener derfor, at transaktionen i høj grad er til gavn for vores Automotive-kunder, HARMANs kunder samt for begge selskaber”.

Harman betaler kontant 1.170 millioner kroner for afdelingen, adgang til teknologierne og retten til at benytte Bang & Olufsen navn. Dertil kommer en årlig licens i minimum 20 år.

Annonce