Forside Nyheder

Japan Display bygger ny fabrik til Apple

-

 

Den japanske displayfabrik stiftet af Sony, Toshiba og Hitachi har fået en ny fangst. Stor nok til en helt ny fabrik.

Japan Display blev stiftet for 3 år siden af Sony, Toshiba og Hitachi ser nu ud til at have fået en eller flere store kunder ind. De har meddelt at de nu bygger en ny displayfabrik til 9,5 mia. kroner.

En unavngiven kilde fortæller at det er en fabrik der skal producere smartphone-displays for Apple. Det skriver Reuters.

Japan Display selv ønsker ikke at bekræfte formålet med fabrikken, da de har en politik om ikke at fortælle hvem deres kunder er.

Reuter har talt med en kilde med kendskab til planerne, der fortæller at Apple også skyder et ukendt beløb ind i fabrikken.

Japan Display har et mål om at blive førende på high-tech displays til iPhones, men har også haft succes med at levere mere til kinesiske smartphone-producenter. Dette i modsætning til Sharp, der har måttet skære ned i deres display-produktion.

Fabrikken placeres i Ishikawa i det centrale Japan, og produktionen begynder i 2016.

Annonce