Forside Nyheder

‘Powers’ kommer på ViaPlay

-

Den første tv-serie lavet til PlayStation er alligevel ikke kun lavet til PlayStation.

‘Powers’, serien baseret på tegneserien af samme navn, får også premiere på Viaplay, skriver sidstnævnte i en pressemeddelelse. Ud fra denne ser det ud som om, Viaplay-kunder kan se serien, også selvom det ikke sker på en PlayStation-enhed.

Selv de, der vælger at se serien på en PlayStation, skal gøre det gennem en Viaplay-leveret app, dedikeret til serien. Er man PlayStation Plus-kunde, vil man dog kunne se alle ti afsnit af serien ved premieren, samt få adgang til ekstramateriale. Det sker fra 20. marts.

Pressemeddelelsen lover kun, at de første tre afsnit af serien er tilgængelig for Viaplay­-kunder 20. marts, men om det betyder, at resten af serien også bliver tilgængelig senere, står ikke klart ud fra pressemeddelelsen.

‘Powers’ handler om to politibetjente, der har den hårde opgave at holde styr på superskurke og –helte uden selv at have superkræfter. Den har Sharlto Copley, der lige nu kan ses som robotten Chappie i filmen af samme navn, i hovedrollen.

Annonce