Forside Nyheder

Sony tablet Z4 er tynd og vandtæt

-


Galleri: Sony Z4

 

Sony er klar med 4. generation af deres tablet, og den er både tyndere og vandtæt.

På mobil-udstillingen i Barcelona har Sony præsenteret Xperia Z4 Tablet. En Android-tablet der både er vandtæt og tyndere end konkurrenterne.

Designet er Sonys kendte, nu vandtæt (IP 68) med en ekstra lang batteritid (op til 17 timers film) og tilmed er verdens letteste tablet. Tykkelsen er blot 6,1 mm og vægten kun 389 gram, men alligevel med en lysstærk 2k-skærm.

“Vi har taget alle de egenskaber, som vores brugere bedst kunne lide ved tidligere Xperia tablets og forbedret dem yderligere. Bl.a. kan du rejse halvvejs rundt om jorden og se film, uden at behøve at oplade tabletten. På trods af at Z4 Tablet er verdens tyndeste og letteste 10-tommers, gør den kraftfulde hardware at tabletten kan erstatte din laptop”, siger Ola Lilja Molén, Nordisk Chef hos Sony Mobile.   

Hovedkameraet på 8,1 megapixels filmer i Full HD med Sonys Exmor RS-teknik. Frontkameraet sikrer både gode videosamtaler og selfies med vidvinkel og 5,1 megapixels.

Med PS4 Remote Play er det muligt at spille sine Playstation 4 spil på Xperia Z4 via wi-fi.

Alt dette bliver drevet af en kraftfuld 64-bit Qualcomm Snapdragon 810 octa-core processor og med 32 GB intern hukommelse er der plads til både billeder, spil og film.

 

Pris og tilgængelighed

Sony tablet Xperia Z4 i 4G/LTE koster kr. 4.999,-

Sony tablet Xperia Z4 i WiFi koster kr. 4.199,-

 

Annonce