Forside Nyheder

Bilka køber Wupti

-

 

Dansk Supermarked køber online-butikken Wupti.com, som dermed får samme ejer som Bilka, Føtex og Netto.

Til efteråret åbner Expert-kæden de første fem elektronik-varehuse i Danmark, og det kaster markedet for elektronik-produkter ud i øget konkurrence.

Det er et marked som Bilka også gerne vil have deres del af, og nu opruster Dansk Supermarked til den øgede konkurrence om elektronik-kunderne.

Det sker med købet af firmaet 3C Retail, der driver online-butikken wupti.com. Dermed skifter Wupti ejer, fra L’easy til “Bilka”.

Købet handler ikke kun om den skærpede konkurrence fra Power, men om at få en større del af online-markedet for elektronik-produkter.

“Købet af wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker”, fortæller adm.direktør Per Bank til TV 2.

Wupti.com blev etableret i 2006 og har i dag 250.000 kunder.

Annonce