Forside Nyheder

Microsoft: Windows 10 er den sidste, ingen Windows 11 eller 12

-

 

 

Microsoft bygger Windows 10 som den “endelige” udgave af deres operativsystem, og det betyder at der ikke planlægges med en Windows 11 eller 12.

Windows 10 bliver den allersidste Windows version. Der kommer ingen Windows 11 eller 12. Det bekræfter Microsofts udvikler Jerry Nixon på konferencen Ignite.

“Lige nu er vi ved at frigive Windows 10, og fordi Windows 10 er den sidste version af Windows, arbejder vi alle på Windows 10 lige nu”, lød det fra Jerry Nixon, Microsoft’s “udvikler-envangelist” på konferencen. Det skriver Techradar.

Så når Windows 10 udkommer engang til sommer, så vil det være slut med at udgive et helt nyt operativ-system med års mellemrum.

Istedet går Microsoft den samme vej som Apple har gjort, og løbende opdaterer det eksisterende operativ-system fremfor at planlægge med et helt nyt.

Strategien inkluderer at få Windows 10 udbredt hurtigere, ved at uddele Windows 10 som en gratis internet-opdatering til eksisterende brugere af Windows 7, 8 og 8.1, indenfor det første år efter frigivelsen.

Resultatet af den nye strategi bliver at Windows 10 hyppigere vil få opdateringer der fornyer systemet, og allerede nu rygtes det at der er planlagt en opdatering til næste år som går under kodenavnet Redstone, der vil bringe Windows 10 til endnu flere enheder og tilføje understøttelse for ting som Microsofts Hololens.

Annonce