Forside Nyheder

Nu vil Oculus være sociale

-

Et af de største problemer med Virtual Reality-briller er, at man ikke kan dele dem.

Hvor et tv eller et biograflærred kan ses på af flere mennesker på en gang, er det kun personen, der har brillen på, der får en på opleveren, når det gælder Virtual Reality.

Dette kan naturligvis klares ved at man giver flere mennesker adgang til den samme virtuelle verden, så man kan møde hinanden i digital udgaver. Det er sådan, Oculus og andre VR-firmaer vil skabe virtuelle MMORPG-spil og lignende.

Problemet er dog en anelse større når det gælder film- og tv-indhold, hvor man skal være en lidt mere passiv tilskuer til en handling. Det er meget ofte en social oplevelse, hvad enten man sidder hjemme i stuen sammen med familien, eller sidder sammen med hundredvis af andre mennesker i en biografsal.

Men nu har Oculus også en løsning på dette. De vil simpelthen gøre folk til fluer på væggene i film.

Et eksempel er filmen VR-filmen ’Lost’ (bill.), der blev vist frem på Sundance-filmfestivalen i år. En ny udgave at filmen, som journalister fra Engadget har set, forventes tilskueeren til en ildflue, der så sammen med andre ildfluer er vidne til begivenhedernes gang. De forskellige ildfluer dukker naturligvis op i det samme virtuelle rum og kan se hinanden.

Så måske har Oculus løst et af problemerne ved at VR-oplevelsen hidtil har været lidt ego-agtig. Alt andet ville da også være mærkeligt, når man ejes af et socialt netværk.

Annonce