Forside Nyheder

R.I.P. Windows Media Center

-

 

Der var engang, hvor Microsoft var en af de store spillere, når det gjaldt software til HTPC’er.

Mange baserede deres hjemmebyggede maskine på Windows Media Center, da denne jo alligevel var en del af Windows.

Men siden lanceringen af Windows Vista har Media Center levet en skrantende tilværelse. Først skulle man have fat i en særlig udgave af Windows, hvis man gerne ville have adgang til medieinterfacet, og med Windows 8 fandtes den kun som add-on.

Nu lægger Microsoft så Media Center endeligt i graven. Med Windows 10 er det helt slut, bekræfter firmaet overfor ZDNet.

Den nye, tværgående kompatibilitet af Windows-apps skal i stedet sikre, at man kan bruge Windows i forbindelse med sit stuealter, og især på Xbox-platformen.

Annonce