Forside Indhold og distribution Spil features

Spilanmeldelse: The Witcher 3: Wild Hunt

-

The Witcher 3: Bedste RPG (Role-playing game) nogensinde???

Witcher 3 har været ude et stykke tid nu og har fået helt forrygende anmeldelser – spillet har endda nogen steder fået prædikatet ”Bedste RPG nogensinde”!

Men tag det lige roligt, kan det virkelig passe? Slår det både Fallout, Skyrim, Dragon Age osv.?

Om noget er ”det bedste nogensinde” er vel i bedste fald afhængig af ens smag og det kan da være at mange Fallout-fanatikere i langt højere grad tænder på det post-apokalyptiske end det middelalder-monster-mayhem der er Witcher 3!?

Jeg har taget rollen som Geralt af Rivia i 60+ timer nu for at finde ud af om jeg synes det er det bedste RPG jeg nogensinde har spillet.

Jeg vil over for jer tage nogle af de væsentligste elementer i spillet og prøve at beskrive hvad der virker og ikke virker.

Historien

Der gik ikke lang tid før jeg var draget ind i historien – den er ikke bare god den er så sandelig også vel fortalt. Geralt søger efter sin ”elskerinde”, Yennefer, der af for os ukendte årsager rider som død og helvede gennem landet.

Det viser sig at hun er på sporet af Ciri, en forældreløs pige Geralt for mange år siden tog til sig som sin egen datter. Hun forsvandt pludseligt da The Wild Hunt, en spøgelsesagtig hær, ligeså pludseligt dukkede op.

I første omgang tror Geralt at denne hær er efter Yennefer men det viser sig at det er Ciri de er efter og Geralt sætter straks alt ind for at finde Ciri før The Wild Hunt. Hans søgen fører ham vidt omkring og ind i en historie fyldt med kærlighed, had, svigt, krig, håbløshed og håb.

Historien er som sagt rigtig god og er akkompagneret af et forrygende stemmeskuespil. Geralt er lidt stiv i replikkerne men mange af de karakterer han møder undervejs er særdeles farverige og ikke mindst vanvittigt autentiske.

Det hele fungerer bare rigtig, rigtig godt og hvor er jeg dog kommet sent i seng mange gang da jeg lige skulle den nye drejning på historien med.

Vær dog forberedt på ret så meget dialog, der er rigtig mange sten der skal vendes på vejen til at finde Ciri. Men i de fleste tilfælde er dialogen både så vigtig og fængende at man (jeg) ikke finder det generende.

Af og til skifter man rent faktisk til Ciri for så selv at skulle spille nogle af de scenarier hun er havnet i, i stedet for at få det fortalt. Det giver en god indlevelse i hvad hun flygter fra og hvorfor.

Quests

Witcher 3 er bygget op omkring quests. Mange quests. Rigtig mange quests. Jeg har pt 30+ færdiggjorte quests, 30+ igangværende og nogen enkelte fejlede! Med så mange quests kan man let blive ledt væk fra historien og lidt glemme hvad der er sket.

Det er set før i andre spil og det er også lidt tilfældet her…og ikke helt alligevel. Størstedelen af de quests man accepterer (primære og sekundære) har en eller form for relevans til historien og mange af de tertiære er så relativt korte at man aldrig kommer for langt væk fra det vigtigste.

De primære og sekundære quests er til gengæld rigtig lange og adskillige gange flettes de ind i hinanden således at nogle ting skal ordnes i én quest før en anden kan færdiggøres. Det giver en god fornemmelse, en følelse af at det hele hænger sammen.

En anden ting der virkelig fungerer er at de valg du skal tage (og det skal du tit) under en quest næsten altid har konsekvenser. Næsten alle quests kan løses på flere forskellige måder både i form af din tilgang til den men også på den måde som du opfører dig/taler på undervejs.

Belønninger, side-quests, sværhedsgrad afhænger meget ofte af din måde at løse problemer/konflikter på. Og så bliver man i den grad udfordret på etik, moral og kynisme – jeg har f.eks. stadig lidt skidt med at den måde jeg løste noget på endte med at de hekse (der havde lovet at hjælpe mig hvis jeg hjalp dem) åd nogle stakkels forældreløse børn….måske skulle jeg have valgt det alternativ jeg blev tilbudt undervejs…men havde de så hjulpet mig efterfølgende!?

Og sådan er det ofte. Der er mange valg at tage og nogen gange er det bare så frustrerende at tænke på hvad der ville være sket hvis jeg havde valgt en anden måde at gøre det på!

Fjender

Fjender er der mange af undervejs, næsten alle quests fører på et eller andet tidspunkt til væbnet konflikt med enten menneskelige fjender eller en horde af væmmelige bæster. Alle de fjender Geralt møder på sin vej (og det er rigtig, rigtig mange) er udfordrende – alle på hver deres måde.

Der er ikke så meget variation i de menneskelige eller den måde hvorpå de skal nedkæmpes men det er en helt anden historie når man render ind i monstre! Witcher 3 tilbyder et meget bredt arsenal af monstre der alle har både styrker og svagheder og vil du bekæmpe dem uden af skulle indlæse dit seneste gem hele tiden så bliver du simpelthen nødt til at forberede dig ordenligt.

Våben, rustning, tegn, alkymi m.m.

Geralt bærer 3 våben: Et stålsværd til almindelige dødelige, et sølvsværd til monstre og en armbrøst til lidt af hvert. Der findes selvfølgelig adskillige bedre og stærkere våben rundt omkring.

Ofte udløser side-quests nogle helt specielle våben eller rustninger men i det fleste tilfælde er de bedste våben og rustninger dem Geralt får fremstillet rundt omkring hos de smede han møder. Men det kan de ikke bare lige sådan gøre.

Mange kister og kasser indeholder ”opskrifter” på særligt effektive våben og rustninger og de skal så parres med en smed der har de rigtige evner. Og ikke engang det er nok. Jo mere speciel våbnet eller rustningen er jo flere (ofte sjældne) ”ingredienser” skal der til.

Så det er bare om at tage på opdagelse og finde alle de ting der skal til så du kan få det der rigtig fede sværd.

En Witcher som Geralt besidder også visse evner der med fordel kan/skal bruges i den evige kamp for overlevelse. Man kan vælte fjender med telekinese, sætte ild til dem, påvirke dem til ligefrem at kæmpe for dig osv..

Disse evner udvikles ved at opnå evne-point når man stiger i level, finder særlige hellige sten o.lign.. Lærer man at bruge disse tegn rigtigt er de en særdeles effektiv hjælp.

Og så er der alkymi-delen af Witcher 3… Der kan/skal findes et utal af opskrifter på alverdens olier og potions. De skal enten drikkes eller påføres ens våben for at maksimere effektiviteten overfor specifikke fjender. Og ingredienserne til alt dette kan tage lang tid at samle sammen.

MEN…har du først én gang brygget en potion eller olie skal du aldrig gøre det igen. Så længe du har alkohol på dig vil alle din små hemmelige flakser blive fyldt automatisk op hver gang du mediterer!

Super, super god feature, for det er godt nok mange forskellige, potions, olier, bomber osv., og spillet ville nok blive dobbelt så langt at gennemføre hvis man skulle samle alle ingredienserne hver gang man skal brygge noget.

Og i alle ovennævnte tilfælde gælder det samme: Udforsk, udforsk, udforsk!

Kun gennem udforskning og løsning af quests får du fingrene i de sjældne ingredienser og våbendele. Og i alle ovennævnte tilfælde gælder det at denne beskrivelse kun dækker en promille af kompleksiteten i det hele.

Der er simpelthen så mange ingredienser, dele, måder at skaffe dem på, fremstille dem at jeg umuligt kan beskrive det hele her.

Grafik og stemning

Grafisk er Witcher 3 afsindigt flot. Har taget mig selv i flere gange at sidde på min hest og nyde solopgangen på en klippekant. Det hele er bare virkelig flot og varieret. Både landskaber og vejr er varieret – kan ikke sætte en finger nogen steder.

Stemingen er også helt fantastisk!

Jeg snakkede længe med en fra redaktionen (der også spiller det lige nu) og vi prøvede at finde et ord der kunne beskrive det bedst muligt. Vi kom frem til: Autentisk!

Det hele virker bare rigtigt! Det at kæmpe mod en varulv i en mørk skov, blive snydt af fæle hekse, hjælpe en forvirret trold. Det hele gør jeg med den største selvfølgelighed og jeg nyder hver et øjeblik.

Baggrundsmusikken kan af og til irritere mig lidt men hvad gør det når jeg et øjeblik senere bliver rørt ligefrem af at være tilskuer til en scene med en smuk kvinde, en lut og en faktisk ret god sang om kærlighed.

Fejl og mangler

Jeg skrev indledningsvis at jeg også ville komme ind på hvad der evt. ikke virkede. Det er bare ret svært for mig at finde noget der ikke virker i Witcher 3. Så bær over med mig når jeg kommer med irriterende små detaljer, der i bund og grund ikke rigtig piller ved hele oplevelsen.

– Der er de gængse grafiske småfejl som ens hest der rider lige igennem en lukket port som et andet spøgelse og lignende småting.

– Som nævnt er hele alkymidelen enormt kompleks og omfattende. Nogen gange kan den endda virke lidt overskuelig når man bladrer igennem de mange, mange ting og sager man har skrabet sammen.

– Der er en del referencer til 2’eren og mange karakterer går igen i Witcher 3. Flere gange bliver der ligefrem spurgt direkte ind til handlingen i 2’eren og til hvilke valg man træf og hvorfor. Har man ikke spillet Witcher 2 sidder man af og til og mangler lidt baggrundshistorie.

Bundlinjen

Er The Witcher 3: Wild Hunt så det bedste RPG nogensinde?

Det er i hver fald det bedste, mest spændende og underholdende RPG jeg nogensinde har spillet – og jeg har både spillet Fallout, Skyrim, Dragon Age m.fl..

Lige nu sidder jeg faktisk med den følelse at jeg ved at have brugt tid på denne anmeldelse er gået glip af en hel aften i selskab med Geralt af Rivia, The Butcher of Blaviken, White Wolf!!!

Karakteren kan der fra min side ikke herske tvivl om!!!

Karakter: 10/10

Ude til PC, Xbox One, PS4

Annonce