Forside Nyheder

Ægte Airplay på vej til Mac

-

Apple MacOS X El Capitan

El Capitan, det næste Apple MacOS X, kommer med ægte Airplay som kan spille sammen med Apple TV.

Apple bygger nu ægte Airplay direkte ind i OS X, og det kommer med den version af operativsystemet som de kalder “El Capitan”. Det skriver FlatpanelsDK.

Airplay er ikke bare Airplay. Den simple form kaldes Airplay Mirrorring, og her spejles skærmen pixel for pixel over til modtageren. Det har flere ulemper som 1) at pixels sjældent passer 1:1 imellem afsender og modtager så resultatet bliver mere “fnidret” at se på og 2) det koster cpu-kraft at spejle de mange pixels med en billedfrekvens egnet til TV.

Ægte Airplay har derimod mulighed for at give staffetten videre. Eksempelvis bede et Apple TV overtage streamingen direkte fra kilden. Det 1) giver ofte et flottere resultat på skærmen og 2) det aflaster computer eller tablet så de sparer strøm og har flere kræfter til andre opgaver mens der streames.

 

Virker bl.a. med DR TV, YouTube & Vimeo

FlatpanelsDK har kigget nærmere på funktionen i den seneste beta-udgave af Apple OS X El Capitan.

De bekræfter at funktionen arbejder på systemniveau i OS X, og allerede virker til streaming-tjenester som DR TV, YouTube og Vimeo m.fl.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Lige nu og her virker det ikke med betalings-tjenester som eksempelvis YouSee Play.

 

Annonce