Forside Baggrund

Baggrund: Microsoft og Nokia. Et ægteskab fra helvede?

-
Stephen Elop (Ex. Nokia-boss) og Steve Ballmer (Ex. Microsoft-boss)
Stephen Elop (Ex. Nokia-boss) og Steve Ballmer (Ex. Microsoft-boss)

Microsofts “ægteskab” med Nokia endte tæt på værst tænkelige måde. En katastrofe for alle involverede.

Microsoft har fyret tidligere Nokia-boss Stephen Elop, vinker farvel til 7.800 ansatte i telefon-afdelingen og nedskriver værdien af telefonforretningen med over 50 mia. kroner.

Når regnskabet gøres op så tabte Nokia 25.000 ansatte. Microsoft investerede 63,50 mia. kroner og endte med en mobil division der er en skygge af sig selv og nu skal rekonstrueres.

Set i bakspejlet så havde Nokia måske ikke andre valg, men det havde Microsoft. Som BBC skriver, dette må ende som et case-studie på business-skoler.

 

Steve Ballmers valg – en katastrofe?

Med den seneste udvikling ser det ud til at Microsoft-boss Satya Nadella har kigget på strategien fra forgænger Steve Ballmer og besluttet at det var endt som en katastrofe.

Steve Ballmer var ellers fuld af lovord da handlen kom i hus. “Sammen som én virksomhed, med folkene hos Nokia Devices, vil vi gøre et fænomenalt job”, lød det dengang.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys ligner det en fænomenal fejlbeslutning, men var det også så indlysende på daværende tidspunkt?

 

Microsoft brugte 63,50 mia. kroner på et synkende skib. Grafik: Statista
Microsoft brugte 63,50 mia. kroner på et synkende skib. Grafik: Statista

 

Et mobil-marked i hastig forandring

Microsoft vil i dag ikke gå så langt som at kalde det en dårlig idé. For dem var det den rette beslutning på daværende tid; Men mobil-markedet ændrer sig i et utroligt tempo.

Med den historiske baggage, hvor Nokia var endt som flagskibs-producenten af Windows-telefoner, der havde Microsoft reelt ikke andet valg end at overtage Nokia Devices da finnernes forretningsmodel på området skrantede.

I dag kan det måske godt ligne en fejlbeslutning at Microsoft og Nokia overhovedet først “forlovede” sig og senere endte i “ægteskab”. Måske havde Microsoft fået mere ud af en Windows Blackberry model til erhvervslivet. Men det kan kun blive spekulationer.

 

Hvad så nu?

Dette er ikke enden på Windows-telefoner, og Microsoft insisterer på at de fortsat også selv vil udvikle og sælge smartphones.

Men det fremtidige fokus vil være på det bredere økosystem. Der vil komme færre telefoner fra Microsoft selv, og de vil blive benyttet vil at vise mulighederne i Windows på smartphones frem for andre fabrikanter. Meget a la det som Microsoft Surface gør for tablets i dag.

Om det så er nok til at lokke flere smartphone-producenter over på Windows må tiden vise.

 

“Vi” tabte

Uanset hvad Microsoft end siger om udviklingen af deres eget Windows økosystem, så er deres salg af software og tjenester igennem de øvrige mobile økosystemer (Apple og Android) blevet en lukrativ forretning også.

De største tabere i dette forliste “ægteskab” må være Nokia, Finland og Europa.

Man kan opstille mange teorier og scenarier, for hvordan det kunne være gået med Nokia Devices som et uafhængigt selskab, men det kunne næppe være endt værre end det gjorde. Altså for Nokia, Finland og EU.

 

Kilder: BBC, Statista

Annonce