Forside Nyheder

Denne USB-memorystick er trådløs

-

Stick_angle_topright_closedHvis der er noget, der er irriterende, så er det at løbe tør for plads på sin smartphone.

Selvom vi har skyen og microSD-kort til de efterhånden færre og færre telefoner, der understøtter sidstnævnte, kan man stadig komme ud for situationer, hvor pladsmangelen er en faktor.

Nogle gange ville man måske endda ønske, at man bare kunne smide sin USB-nøgle i bunden af sin smartphone og så var den ged barberet. Men det kan man naturligvis ikke uden al muligt irriterende tilbehørsudstyr.

Men nu har SanDisk måske løst problemet én gang for alle. De har nemlig lavet en trådløs USB-nøgle.

Nøglen kører med WiFi, så hvis du gerne vil tilgå materialet på den, er det bare at logge på via din smartphones WiFi-funktion. Ifølge SanDisk er den såkaldte Connect Wireless Stick hurtig nok til at streame film i HD og kan gøre det konstant i 4,5 timer på en opladning. Der findes apps til iOS og Android, der gør det lettere at forbinde sig til USB-nøglen.

Den har dog også et almindeligt USB-stik ombord, så den kan også bruges på den måde.

SanDisk Connect Wireless Stick fås i udgaver fra 16GB-128GB og koster fra 30 dollar til 100 dollar, eller cirka 200-700 kroner omregnet. Det ser umiddelbart ud som om, man kan købe den på SanDisk.com fra Danmark.

Annonce