Forside Nyheder

Google dropper forhadt krav om Google+ konto

-

Google+ logo

Snart er det ikke længere et krav at have en Google+ konto for at bruge Google-tjenester som eksempelvis YouTube.

Googles forsøg på at gøre Google+ til en ny Facebook er slået fejl.

Det forhadte krav om at alle Google-brugere skal have en Google+ konto, uanset om de bruger den eller ej, forsvinder snart.

Det har Google i dag meddelt under titlen “Alting er på sin rette plads” (“Everything in its right place”).

Det betyder at det igen bliver muligt at benytte eksempelvis YouTube uden samtidig at skulle have en tilknyttet Google+ login og side. Det betyder også at linket imellem tjenesterne forsvinder, så eksempelvis kommentarer skrevet på YouTube ikke automatisk gengives i Google+ universet også.

Men slet ikke din Google+ konto endnu. Google skal først lige adskille tjenesterne igen og det arbejde kommer til at tage et par måneder. Næste i rækken til at få “klippet navlestrengen” er YouTube.

 

Annonce