Forside * Featured

Hacking-læk afslører hvorfor jailbreak er en dårlig idé

-
Illustration: shutterstock.com / recordere.dk
Illustration: shutterstock.com / recordere.dk

 

Italienske Hacking Team blev hacket forleden, og det afslører hvorfor jailbreak af iPhone er en dårlig idé.

Hacking Team er et italiensk firma specialiseret i sikkerhed og blandt deres kunder er regeringer, politi, efterretningstjenester mm. verden over. Dansk Politi er også på kundelisten.

Annonce:

En af de services som de sælger er software der udnytter endnu ikke opdagede sikkerhedshuller, eksempelvis i computere, tablets og smartphones. Den type sårbarhed der kaldes “zero days”.

Ifølge MacWorld så bekræfter de data der er lækket fra Hacking Team at jailbreaked iPhones er sårbare overfor hacking og aflytning. Det er tidligere beskrevet af sikkerhedsorganisationerne Kaspersky Lab og Citizen Lab at Hacking Team havde software til at tilgå jailbreaked iPhones.

 

“Bagdøre” i jailbreaked iPhones

Men hvis italienerne er de eneste som har de “bagdøre” så behøver almindelige brugere ikke frygte noget fra den kant, da de tager den nette sum af €50.000 for at bryde ind i en iPhone og installere deres overvågningssoftware.

Hacking Team skriver at iPhone skal være jailbreaked for at de kan komme ind og installere deres overvågning. Det tyder på at en almindelig iPhone eller iPad med standard iOS ikke har den type sikkerhedsbrister.

MacWorld skriver at Hacking Team bl.a. har lavet en Newsstand-app der opfanger tastetryk og kan installere deres overvågningssoftware, og de er i besiddelse af et ægte Apple-certifikat.

Det er dog næppe Hacking Team man skal frygte som almindelig lovlydig borger med en jailbreaked iPhone, men mere det faktum at den hackede iOS-software gør telefonen mere usikker overfor angreb udefra, eksempelvis via malware apps.

Lækket fra Hacking Team kan inspirere andre til at forsøge at gøre dem tricket efter.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.