Forside Nyheder

EU: Få fiber via kloakken

-

fiber lysleder

Nu bliver det snart lettere at få lagt fiber ind i husstanden. EU åbner for brug af kloakker.

I de større byer er de hurtige fiberforbindelser mindre udbredte end i randzoner og landsbyer, og det på trods af at flertallet af os netop bor i byer.

Årsagen til dette er at det er meget dyrere at grave fiber (lysleder-kabler) ned inde i byerne. Dette sammenholdt med at der er et veludbygget coax-net (kabel tv) inde i byerne gør investeringen i udbredelsen af fiber-forbindelser mindre attraktiv.

Men det skal et EU infrastruktur-direktiv ændre på. Det er nemlig besluttet at give EU-borgerne adgang til fiber-forbindelser distribueret via kloakkerne. Fiber-kabler fylder ikke meget, og der er god plads i de store kloakrør.

 

Idéen er ikke ny

Det er ikke nogen ny idé. I Paris, Wien og Hamborg gør de det allerede, og EU-direktivet har fået HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) til her i foråret at eksperimentere med at lægge lysledere ned i de københavnske kloakker.

Dog understreger HOFOR at det ikke er begyndelsen til et nyt bredbåndsselskab. Det er forsøg der skal bane vejen for at andre aktører kan komme til når EU-direktivet er omsat til dansk lov.

Så hvem ved. Måske “lorte kabler” i fremtiden får en helt ny og positiv betydning.

 

 

Annonce