Forside Nyheder

Jyske tv-pirater dømt

-
dom ret retsag retten hammer
Foto: Shutterstock.com

To sønderjyder er idømt bøder for tv-pirateri der gav ulovlig adgang til Canal Digital.

To mænd, der var en del af et netværk med ca. 70 tv-pirater, er blevet dømt ved retten i Sønderborg. Det skriver MediaWatch.

De to var brugere i et cardsharing-netværk der delte adgang til Canal Digital satellit tv.

Dommen vækker glæde hos Stop Nordic Content Protection, en organisation der arbejder på vegne af tv-branchen og bekæmper tyveri af tv-signaler.

“Vi glæder os over, at der bliver statueret et eksempel, som slår fast, at man ikke må deltage i de her netværk. Vi håber, at de her sager åbner folks øjne for, at man ikke skal bruge tid på det her,” fortæller David Würgler, adm. direktør i Stop Nordic Content Protection til MediasWatch.

Bøderne blev på henholdsvis 6.250 kroner og 15.000 kroner. Dertil skal de betale sagens omkostninger samt en erstatning til Canal Digital på 2.776 kroner.

Annonce