Forside * Featured

Lexus hoverboard er “lanceret”

-

Som lovet, så har Lexus nu vist deres “Tilbage til Fremtiden” hoverboard (svævende skateboard) frem.

Det vakte naturlig opsigt da Toyotas luksusbilmærke Lexus annoncerede at de havde knækket koden til hoverboards – de svævende skateboards kendt fra filmen Tilbage til Fremtiden II.

Annonce:

Lexus var ikke de første til at annoncere et hoverboard. Andre har forsøgt før, uden dog at vise et frem, men når Lexus sagde det så måtte de jo have noget.

For at gøre en lang historie kort, så har Lexus bygget en skaterpark ved Barcelona i Spanien, der kan benytte deres svævende hoverboards.

Selve parken ligner at være støbt i beton, men i virkeligheden er den bygget i træ og malet så det ligner beton. Nede i banerne ligger permanente magneter, og hoverboardet danner et magnetfelt vha. superledere nedkølet til -197 grader vha. flydende nitrogen.

Så magnet mod magnet svæver Lexus hoverboard; Men kun i den skaterpark.

Marty McFly ville næppe være imponeret, omend han måske ville tage en tur banen rundt aligevel for fornøjelsens skyld.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.