Forside * Nyheder

Mød Facebooks virtuelle assistent, M.

-

facebookmSiri, Cortana, Google Now – der er efterhånden en virtuel assistent for hver af de helt store techfirmaer. Og nu kommer Facebook også ind i kampen.

Facebooks assistent hedder blot ’M’ og det står formentlig for Messenger. Det er nemlig i Facebook Messenger-app’en, at man kan finde assistenten, og det betyder, at det hele foregår via tekst.

Annonce:

På den måde er der ikke noget med, at assistenten ikke kan forstå, hvad man siger – det er snarere ligesom at chatte med ens sekretær, hvis man havde sådan én.

Ifølge Wired kan M de fleste af de samme ting som Siri og Cortana. Den kan hjælpe dig med forskellige net-opgaver som reservationer og blomsterbestilling. Og så kan den naturligvis besvare spørgsmål, der ellers skulle Googles, og give anbefalinger baseret på, hvad andre netbrugere har sagt.

Desværre er der kun et par hundrede mennesker i San Francisco-området, der har glæde af M lige nu, for Facebook tester blot systemet.

Men det ser ud som om, assistenten rent faktisk vil blive en funktion i Messenger i fremtiden. Det er det indtryk som efterlades, når man læser Facebooks egen udmelding om M.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.