Forside Produkter HiFi & Surround

Yamaha går all-in på HiFi multirum

-

Yamaha MusicCast

Yamaha storsatser på multirum løsninger med deres nye MusicCast i over 20 produkter.

12 år er der gået siden Yamahas første MusicCast-system så dagens lys. Dengang en musikserver som man kunne rippe sine CD’er til.

Nu gør de klar til at bringe multirum audio up-to-date og ind i 2015 og årene frem.

Yamaha MusicCast anno 2015 bringer multirum ind i såvel nye som nuværende produkter. I alt over 20 forskellige produkter indenfor soundbars, trådløse højttalere, AV receivere og HiFi-komponenter. Alt sammen styret via en app

Alle kan være med lyder det fra Yamaha. Fra HiFi-entusiasten over hjemmebiograf-entusiasten til nybegyndere indenfor multirum-systemer.

 

Yamaha MusicCast

 

FLAC og Apple Lossless

Musikken kan streames imellem enhederne i ukomprimeret CD-kvalitet i enten FLAC eller Apple Lossless.

I det nye MusicCast har Yamaha haft fokus på at optimere netværkskommunikationen så musikken spiller uden afbrydelser og det med et minimum af forsinkelse på signalerne.

 

 

Multirum med AirPlay, Bluetooth, Spotify, Netværk og CD’er

Yamaha tilføjer at deres MusicCast-system kan lidt af hvert. Det understøtter også kilder der streamer ind i multirum-løsningen via Apple Airplay eller Bluetooth.

Der kan også streames musik over hjemmets netværk. Ja, sågar radio og CD fra stereoanlægget kan sendes ud som multirum.

Af musiktjenester understøttes ved lanceringen Spotify og Napster.

 

Yamaha MusicCast app
Yamaha MusicCast app

 

MusicCast i soundbars, stereoanlæg og AV receivers.

Ved lanceringen understøttes MusicCast af 23 forskellige Yamaha-produkter.

Det er produkter som klassisk stereo, AV receivere og soundbars inklusiv Yamahas “Dolby Atmos Digital Sound Projector YSP-5600”.

De mere klassiske Yamaha-produkter suppleres med kompakte netværks-højttalere som det kendes fra andre multirum-systemer. Både enkelt-højttalere og stereosæt.

 

Yamaha MusicCast
Forskellige MusicCast enheder. Højttaler, soundbar og soundbase.

 

Husets netværk eller eget

MusicCast kan både benytte et eksisterende WiFi netværk i hjemmet eller etablere sit eget uafhængige netværk.

Udover trådløs netværk så har de fleste enheder med Yamaha Multicast også mulighed for kablet netværk (LAN).

App til styring og indstillinger fås til Apple iOS (iPhone, iPod Touch og iPad) og Android (smartphones and tablets).

 

Yamaha MusicCast

 

Debut på IFA 2015

Yamaha MusicCast debuterer på IFA-udstillingen i Berlin i begyndelsen af september.

De første produkter med MusicCast kommer i butikkerne senere i september.

 

Annonce