Forside Nyheder

Apple lover igen ikke at spionere på os

-

siri

Privatlivsforkæmperne var endnu engang hurtigt ude, efter Apple forleden holdt deres store produktlancering.

Denne gang handlede det om to nye funktioner i iPhone, som folk var nervøse for kunne give anledning til overvågning fra telefonen.

Det handler om muligheden for at sige ”Hej, Siri” til telefonen, og få Siri frem uden at skulle trykke på home-knappen, og så den nye Live Photos-feature.

For at det første skal kunne lade sig gøre, lytter de nye iPhones hele tiden til omgivelserne, hvilket jo lyder lidt spooky. Men Apple forsikrer os via en udtalelse til TechCrunch, at bufferen for de opsamlede lyddata er meget lille, og at der kun opfanges meget få sekunder ad gangen – som aldrig bliver lagret andre steder end i bufferen.

Det samme gælder Live Photos, der begynder at tage billeder allerede, mens du fumler med at komponere og fokusere et foto med kamera-app’en. Det sker for at kunne skabe en lille hurtig animation ud af et billede, der dermed ”kommer til live”. En funktion, der i øvrigt har eksisteret på Nokias Lumia-telefoner i flere år.

 

Annonce