Forside * Featured

Læk: Nyheder i Chromecast 2

-
Foto: 9to5Google.com
Foto: 9to5Google.com

Multirum musik, bedre WiFi og hurtigere afspilning. Google er på vej med Chromecast version 2.

Mediet 9to5Google (søster til 9to5Mac) er kommet i besiddelse af et dokument som beskriver den nye Chromecast 2 som Google ventes at afsløre senere i denne måned.

Dokumentet beskriver at der er større ændringer til Chromecast på vej, og at dømme efter de uskarpe billeder her så kommer den til at se markant anderledes ud.

Annonce:

Hvis du har savnet en grøn eller en rød HDMI-stick så bliver det nu også muligt. Chromecast 2 kommer i de 3 farver som på billedet.

 

Bedre WiFi og feeds

En årsag til det ændrede fysiske design vil nok glæde mange af nuværende Chromecast-brugere: Chromecast 2 kommer med forbedret trådløs netværk (WiFi).

Streamingenheden får kilder (feeds) på forsiden. Det fremgår dog ikke af dokumentet om det er apps med indhold (som Netflix mv), adgang til forskellige media, sociale medier eller en kombination. 9to5Google gætter på at det kan være kilder/medier der også præsenteres på screensaver.

 

Fast Play og multirum musik

Der kommer en ny feature som Google kalder “Fast Play”, og det formodes at være en hurtigere afspilning end det den nuværende Chromacst leverer. Altså kortere tid fra der trykkes “cast” til indholdet kommer på skærmen.

Foto: 9to5Google.com
Foto: 9to5Google.com

Chromecast Audio er en ny mulighed for at tilslutte til stereoanlæg eller aktive højttaler.

Dokumentet omtaler multirum musik og muligheden for at “spejle” lyden fra Chrome browser eller Android enhed. Dette som “high quality” audio, uden at det specificeres hvad det dækker over.

Dokumentet viser en lille “disk” (billedet th) med hvad der ligner et minijack lydkabel. Det kan være en trådløs modtager for tilslutning til stereoanlæg eller aktiv højttaler.

Det forlyder at Spotify og Google Music vil understøtte Chromecast Audio.

 

Foto: 9to5Google.com
Foto: 9to5Google.com

 

Pris og tilgængelighed

Den nye Chromecast ventes vist frem på Google Nexus event d. 29/9 og lanceres i første omgang i mindst 10 lande.

Prisniveau er endnu ukendt.

 

Se også

Google går Chromecast til en musikafspiller

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.