Forside * Nyheder

Google Nexus 5X by LG

-

LG_Nexus5X_01

Google har præsenteret smartphonen NEXUS 5X med Android 6.0 Marshmallow.

Nexus 5X er bygget i et samarbejde imellem LG og Google, og her får du en smartphone med en 5,2″ Full HD IPS skærm. Skærmen er mere trykfølsom og mere tydelig, selv udendørs.

Annonce:

En kraftfuld Qualcomm Snapdragon 808-processor gør det muligt for Nexus 5X køre alle typer af apps uden forsinkelse. Den nye og hurtige USB Type–C port forvandler ti minutters opladning til næsten fire timers batteritid.

 

Fotos

Nexus 5X har et 12,3 Mpixel kamera på bagsiden og et 5MP på fronten. Det bagerste kamera har en sensor på 1.55µm sensor og kameraet over skærmen har 1.4 µm, begge samler mere lys end nogen tidligere Nexus telefon.

Det giver dig mulighed for at tage endnu bedre billeder med fantastiske detaljer selv under dårlige lysforhold.

Med Nexus 5X kan du optage i både 4K-opløsning og slowmotion, hvilket gør modellen til den mest avancerede Nexus-model til billeder og underholdning.

 

Fingeraftrykslæser

Nexus 5X er udstyret med Nexus Imprint, en fingeraftrykslæser der er placeret på bagsiden og inden for rækkevidde af fingrene.

Du vækker og låser telefonen med et enkelt tryk med fingeren på læseren.

 

LG_Nexus5X_02

 

Pris og tilgængelighed

Google Nexus 5X kommer til Danmark i fjerde kvartal i år.

Prisen er kr. 3.590,-

 

Tekniske specifikationer

  • Processor: 1.8 GHz Qualcomm Snapdragon 808.
  • Operativsystem: Android 6.0 Marshmallow.
  • Skærm: 5,2’’ Full HD IPS (1920 x 1080 / 423ppi).
  • Hukommelse: 2GB LPDDR3 RAM / 16 eller 32GB eMMC ROM.
  • Kamera:
    – Bag: 12.3MP med F2.0 blændetal
    – Foran: 5MP med F2.0 blændetal.
  • Batteri: 2 700mAh (indbygget)
  • Dimensioner: 147 x 72,6 x 7,9mm
  • Vægt: 136g
  • Netværk: LTE-A Cat 6
  • Tilslutninger: Wi-Fi 802.11 a, b, g, n, ac / Bluetooth 4.2 / NFC / Type-C USB
  • Farver: Carbon / Quartz / Ice
  • Øvrigt: 4K-video / Dual Flash / IR laserautofokus / Fingeraftrykslæser
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.