Forside * Featured

iOS9 er klar

-

iOS9

 

Annonce:

iOS9 er udkommet og der er flere nyheder. Her er et overblik.

Nyhederne i iOS9 handler om at forbedre brugeroplevelsen og give nogle værktøjer der gør dig mere produktiv og får mere hjælp til hverdagens opgaver.

 

iOS9 Siri

 

Siris intelligens er højnet

I iOS9 kommer nu Proactive, hvor iOS ligesom Google Now kan give dig informationer baseret på alle de informationer, iPhone har om dig.

Disse informationer bliver leveret baseret på tiden på dagen og på din lokation, så du f.eks. kan få at vide, hvor slem myldretiden er, når du skal hjem fra arbejde, uden at du selv skal checke det.

Påmindelser kan baseres på tid og lokation. Man kan f.eks. bede Siri minde én om, at man skal tanke benzin, næste gang, man kommer tæt på en tankstation.

Siri kan også forstå ord som “dette”. Sig “Mind mig om dette” og Siri scanner den åbne app for at forsøge at afkode hvad der menes med “dette”.

 

Smartere informationssøgning

iOS9s nye intelligens-baserede tjenester indeholder dog også en smart funktion, der kigger din email igennem for telefonnumre, når der kommer et opkald fra et nummer, du ikke kender. Hvis nummeret for eksempel står i en email-signatur, og du ikke har det liggende i kontakter, vil iOS9 give dig et bud på, hvem der ringer.

iOS9 kan også lægge ting klar til dig, såsom apps. Hvis du læser nyheder på en bestemt app hver morgen, kan iOS9 lægge den i nederste, venstre hjørne af låseskærmen og åbne op direkte i app?en.

Alle de personlige informationer, som den nye intelligens er baseret på, findes på og bliver på telefonen. De sendes ikke ud af telefonen.

 

iOS9 splitscreen

 

Splitscreen og trackpad på iPad

Nu kommer split-screen-multitasking til iPad med noget, Apple kalder Slideover. Lidt Windows 8-agtigt hiver man en ny skærm ind fra siden og kan splitte skærmen op, på den måde, som Samsung GALAXY Note introducerede for en del år siden.

Apple har dog tilført en ny funktion, hvor man med videoapps kan lave en picture-in-picture-skærm, hvor videoskærmen kan flyttes rundt.

En lækker nyskabelse er dog på iPad-tastaturet, hvor man ved at bruge to fingre kan lave tastaturet om til en trackpad, hvilket gør alt fra valg af tekst til navigation i dokumenter meget nemmere.

 

 

Længere batterilevetid

Endelig har Apple også fået lagt en ny “Low Power Mode” ind i iOS9, der vil kunne give en iPhone op til 3 timer længere på batteriet, når det er ved at være i bund.

Effektivitetsforbedringerne i iOS9 betyder også, at telefonen ved almindelig brug bør kunne holde en time længere på batteriet.

 

iOS9 iCloud

 

Mere iCloud

Apples lagerplads i skyen, iCloud, bliver mere integreret i iOS9.

Eksempelvis forbedres noter, så der nu kan bruges billeder, der kan laves tjeklister mm. og alt kan deles på tværs af dine enheder via iCloud.

Det bliver også muligt at bruge iCloud som et drev direkte fra iOS, som det kendes fra Dropbox og Google Drive.

I den forbindelse kommer der nye størrelser og lavere priser på iCloud.

 

iOS9

 

Tilgængelighed

For at undgå ballade fra folk, der ikke har mere plads på deres iDevices, har Apple kogt iOS9 ned til 1,3GB i størrelse.

iOS9 er udkommet og klar til installation på Apple-enheden.

 

iOS9 kan installeres på disse Apple-enheder.
iOS9 kan installeres på disse Apple-enheder.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.