Forside IFA IFA 2015

Libratone: To nye Zipp med multirum

-
Libratone Zipp ny model
Libratone Zipp ny model

Libratone viser helt nye Zipp-højttalere med fleksibel multirum-funktionalitet frem på IFA.

Højttalerproducenten Libratone har nyheder med på IFA i år. To nye højttalere og et helt nyt multirum musiksystem.

De er gået i gang med at udskifte hele kollektionen og det første bliver en ny Zipp, med et frisk design og en ny lyd. Derudover kommer der en ny og mindre Zipp Mini.

Libratone fortæller at lyden er blevet opgraderet. Zipp Mini spiller ligeså fyldigt som den gamle Zipp, mens den nye Zipp er et step-up i lydkvalitet.

Der kommer en masse forskellige muligheder for farvevalg, og nye farver der kan lynes på højttalerne vil kunne købes enkeltvis.

 

 

Multirum – SoundSpaces

Libratone kalder deres nye multirum musiksystem for SoundSpaces. Det er på en måde både et fleksibelt system, der samtidig er nemt at betjene.

Højttalere kan grupperes i 4 grupper hver på op til 8 højttalere. Dog med den begrænsning at der max. kan være 16 højttalere i alt i multirum.

Det er enkelt at melde højttalere ind/ud af en gruppe, bedst via Libratone app; Men grupper kan også oprettes direkte fra knappen på hver højttaler.

Selve forbindelsen imellem højttalerne etableres på WiFi, men musikkilde kan godt være Bluetooth. Så er der gæster på besøg kan de forbinde via Bluetooth til første højttaler, som så sørger for at streame musikken videre til de øvrige højttalere i en multirum gruppe.

Det er kun de nye Zipp-modeller der kan benyttes med Libratone SoundSpaces, men Libratone fortæller at flere produkter til det nye multirum er på vej.

 

Pris og tilgængelighed

Libratone Zipp ventes at koste ca. 2400 kr.

Libratone Zipp Mini ventes at koste ca. 1900 kr.

Forventes på markedet i oktober.

 

Annonce