Forside Produkter Medieafspillere

Ny YouSee-boks vil levere dit streaming tv

-
Ny YouSee-boks arver/låner fra norske Get. Det er Gets tv-boks på billedet.
Ny YouSee-boks arver/låner fra norske Get. Det er Gets tv-boks på billedet.

Om få måneder er den ny YouSee boks klar, og den vil kunne mere end forgængeren.

Det er ikke første gang at YouSee-direktør René Brøchner er ude i offentligheden og fortælle at de er på vej med en ny tv-boks, men hver gang kommer der lidt mere “kød på” detaljerne omkring den. Denne gang er det på finans.dk at der løftes lidt mere af sløret.

Den nye tv-boks handler om at give kunderne alt det de ønsker – i én og samme boks. Så der ikke er behov for flere tv-bokse ved stuealteret.

“Vi skal ikke have folk til at sætte flere forskellige bokse til, med flere forskellige hdmi-indgange og flere forskellige abonnementer”, lyder det fra René Brøchner overfor avisen, og han fortsætter:

“Vi skal være i stand til at give kunderne de muligheder, der findes, og det hele skal løbe gennem vores nye boks”.

YouSee har her skelet til Norge hvor datterselskabet Get har succes med en mere fleksibel tv-boks.

 

Kan erstatte tv-pakkerne

Noget af det som YouSee forbereder er muligheden for at vinke farvel til tv-pakkerne og tage kontrollen selv.

Den ny YouSee-boks vil kunne løfte opgaven med et mere flesibelt kanalvalg helt ned på tilkøb af enkeltudsendelser. Det kunne eksempelvis være en særlig fodboldkamp man gerne vil se, der bliver sendt på en kanal man ellers ikke har adgang til.

TV-boksen skal tage alle de muligheder der er på web og app og tilbyde dem på den store skærm.

“Vi har skelet til, hvad der er af muligheder for at få bygget noget sammen, som gør, at vi kan bringe oplevelserne fra app og web ind på den store skærm”, fortæller René Brøchner til avisen.

 

Streaming vinder frem

Kigges tilbage på 2013 hvor nye tilbud på streaming var kommet til, der brugte vi danskere 14% af tv-seeningen på at streame tv-indhold. I 2016 ventes det at være 30% af tv-tiden der er streaming.

YouSee forventer at i år 2019 vil vi streame mere end vi ser direkte tv på traditionel vis – det såkaldte flow-tv.

Det er her YouSee kommer ind i billedet – de vil gerne være hovedleverandør af så meget som muligt af de streaming-signaler også.

 

Samme pris for ny YouSee boks

YouSee forventer at den nye tv-boks kommer til at koste det samme som den nuværende dvs. kr. 99/måned i leje.

Ny Yousee boks ventes klar i begyndelsen af det nye år.

 

Annonce