Forside Indhold og distribution Spil nyheder

Gaming-skuespillere vil gerne strejke

-
emmastone
Emma Stone igang med at indtale sin stemmerolle til spillet ‘Sleeping Dogs’ (Foto: Square Enix)

Det er en af den slags historier, man ikke hører om så tit, men som virker oplagt alligevel.

I Hollywood er der skuespillere, hvis hele karrierer udelukkende er baseret på brug af deres stemmer. Disse voice-over actors har over de sidste par årtier fået væsentlig mere at lave, efter at spilindustrien er begyndt at anvende dem i stor stil.

Men hvor skuespillere i betydelige roller i store film som regel får en god løncheck, er det noget anderledes for skuespillere i gaming – til trods for, at disse spil ofte indbringer langt flere penge over meget længere tid end film gør.

Det er skuespillerne naturligvis ikke tilfredse med, så de er nu i gang med en større, kollektiv lønforhandling via deres brancheorganisation SAG-AFTRA. Ud over bedre royalties for spillene, vil skuespillerne også kunne kræve ekstra løn for mere stunt-agtige roller. Når man er stemme-skuespiller svarer ”stunts” til at lave ting, der kan skade ens stemme – som for eksempel at skulle skrige eller råbe i mange timer i træk.

Det seneste nye er, at skuespillerne har stemt (med 96% stemmer for), at en strejke skal være et anvendeligt våben i lønkampen. En kollektiv strejke for alle skuespillerne i spilindustrien kan sætte spiludviklingen fuldstændig på hold på tværs af branchen, så det er et effektivt middel.

Så vidt er det ikke kommet endnu, men hvis ikke skuespillernes krav bliver mødt, kan det være, at du skal vente lidt længere på det næste kapitel i din yndlingsspilserie.

Annonce