Forside * Featured

Microsoft overrasker: Her er Surface Book

-

surfacebookEn MacBook Pro-rival fra Microsoft? Jeps, du læste rigtigt!

Microsoft har netop overrasket alle – og formentlig gjort deres OEM-partnere sure – ved at lancere deres helt egen laptop.

Annonce:

Surface Book er en hybrid, hvor tastaturet kan foldes hele vejen rundt, så laptoppen bliver til en tablet. På den måde minder den om Lenovos Yoga-modeller eller HPs x360-modeller, som Microsoft også var med til at udvikle. Tastaturet er dog aftageligt.

Men der er tale om en meget kraftigere computer, der ligger tættere på MacBook Pro end en tablet-hybrid. Den fås med 6. Generations i5- og i7-processorer og kan fås med en nVidia GeForce GPU med 1GB dedikeret hukommelse, så den kan afvikle grafiktunge spil. Den fås med 8 eller 16GB RAM og op til 1TB lagerplads.

surfacebook2

Skærmen er en 13,5” PixelSense-touchskærm med en opløsning på 3000×2000 pixels, og den har arvet Surface-features som en medfølgende pen og 12 timers batterilevetid. Inklusive tastaturet vejer den tæt på 1,6 kilo, hvilket er mere i MacBook Pro-klassen end i MacBook Air-klassen.

At der er tale om et Microsoft-angreb på MacBook Pro lagde Microsoft ikke skjul på, da de proklamerede, at Surface Book er dobbelt så hurtig som en MacBook Pro.

Men her er de dårlige nyheder: Foreløbig kommer Surface Book ikke til salg i Danmark. Det siger Microsoft i en email til Recordere. Hvis man finder på at købe den hjem fra udlandet, er Microsofts startpris 1499 dollar, eller lige omkring 10.000 kroner før danske afgifter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.