Forside Nyheder

Samsung præsenterer bøjelige batterier

-

Samsung_StripeVille det ikke være smart, hvis hele remmen på dit smartur var et batteri?

Det kan gå hen og blive virkelighed med et par nye batterier, som Samsung netop har vist frem for verden.

De to prototype hedder Band og Stripe, og som navnene antyder, er der tale om ultrafleksible batterier, der primært skal bruges I wearables.

Band er decideret lavet til at sidde på remme til ure og fitness-armbånd og kan ifølge Samsung levere op til 50% yderligere batterilevetid til f.eks. et smartur. Det kan angiveligt klare 50.000 bøjninger uden at knække. Det skriver Hot Hardware.

Stripe er også ultrafleksibel, men er karakteriseret ved at være kun 0,3 mm tynd. Dermed er det næsten kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad det batteri kan bruges til. Det er i øvrigt det batteri, modellen på billedet ovenfor holder i hånden.

Begge batterier er prototyper, der er blevet vist frem på InterBattery 2015-messen i Seoul.

Annonce