Forside Detail

Vild udvikling: Tusinde i kø til butiksåbning

-
Åbningen af Elgiganten i shopingcenter BIG i Herlev. Foto: Elgiganten
Åbningen af Elgiganten i shoppingcenter BIG i Herlev. Foto: Elgiganten

Åbningen af en ny elektronikbutik kan trække fulde huse. Elgiganten melder om tusindvis i kø i BIG Herlev.

De første lagde sig i køen for en lille uge siden og midt på ugen måtte Elgiganten melde “udsolgt” til sovepladser i vente-teltet.

Men det fik ikke tilbudsjægerne til at holde sig tilbage og køen fortsatte med at vokse op mod åbningen her lørdag morgen.

Elgigantens vurderer selv at deres nye flagskibsvarehus i BIG Shopping i Herlev gav anledning til en kæmpe kø hvor der selv kl. 10 – tre timer efter åbningen – fortsat stod omkring 1.000 håbefulde kunder i kø.

“Jeg har aldrig set noget lignende. Nok plejer der at være stor kø, når vi holder åbningsfest, men køen i dag har været helt ekstraordinær”, fortæller adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal, målløs ved synet af den kæmpe kø.

De første 250 kunder her til morgen havde udsigt til at købe hver en vare til 1 kr. hvor tilbudene bl.a. omfattede iPhone 6s og Apple Watch.

Interessen for de gode åbningstilbud virker stødt stigende herhjemme. For 3 uger siden tyvstartede konkurrenten Power i samme shoppingcenter og trak dengang 20.000 kunder ind igennem butikken på den første dag.

 

Annonce