Forside Nyheder

Android-bro til Windows 10 er forsinket

-

Android-WindowsDet vakte begejstring, da Microsoft i forbindelse med deres Build-konference annoncerede, at man vil kunne bruge Android-apps på Windows-platformen.

Det lyder nemmere, end det er. Der er i virkeligheden tale om en slags emulator, der gør det muligt og meget nemmere for app-producenter at få deres Android-apps til at køre på tværs af Windows-økosystemet, altså på både telefoner, pc’er, tablets og Xbox One.

Denne såkaldte Android-bro er dog blevet forsinket. Det viser sig at være lidt sværere end først antaget at få Android-apps’ne til at køre stabilt. Det bekræfter Microsoft overfor websitet Windows Central.

Projektet, der har kodenavnet ’Project Astoria’, er efter sigende stadig i gang, men selve koden til det er lige nu ikke en del fra den sidste Windows Mobile 10-preview.

Microsoft har et lignende projekt i gang til iOS-apps med navnet ’Project Islandwood’. Her kræver det dog langt mere arbejde at konvertere iOS-apps til Windows-apps. Alligevel er der spekulationer ude om, at Microsofts universelle app-strategi (hvor apps kører på tværs af alle Windows 10-platforme) i kombination med iOS-strategien har gjort Android-broen unødvendig og at ’Project Astoria’ måske derfor ikke overlever.

Annonce